Via Roma 2 - Gardone Riviera (BS)
André Hellers Botaniske Have: en udflugt for hele familien med kunst og natur
Bambusskove, Himalaya-planter, japansk karper... i Gardone Riviera, ved Gardasøen! André Heller Foundations botaniske have - også kendt som A. Hruska Have - er et ekstraordinært botanisk leksikon og blandt de mest originale i Europa. Ud over en frodig og varieret natur byder den på værker af samtidskunst.
Beliggende på Brescia-siden af Gardasøen, blev den skabt af lægen og biologen Arthur Hruska mellem 1910 og 1971, og dækker overe et areal på omkring 10.000 kvadratmeter. Indenfor er der planter fra de mest forskellige steder på jorden: Oceanien, Himalaya, Afrika, Canada, Japan og Dolomitterne. I midten af parken er der en lille gengivelse af en ægte alpedal, fuld af typisk bjergvegetation. Få skridt fra oliventræerne fra Gardasøen, findes grønne fyrretræer, mosser, nordiske træer, dolomitplanter med de karakteristiske rødlige sten på et 13 meter klippenæs.
Når man går gennem parken, kommer man forbi mange forskellige planter både edelweiss og kaktus, bregner, tibetanske primulaer, magnolier, orkideer, åkander. Ud over den mangfoldige flora er landskabet også spændende: havens områder varirerer mellem tætte bambusskove, japanske søer, vandløb og vandfald. For at toppe det hele kan du opleve mange pragtfulde springvand med spektakulære vandelementer, som især i sommermånederne er behageligt forfriskende.
Den største tilføjelse kom i 1988, da kunstneren André Heller købte grunden med ønsket om at skabe et ægte grønt paradis ... med et twist. Heller fik indsat værker af moderne skulptur af kendte kunstnere som Keith Haring, Auguste Rodin, Mimmo Paladino og Roy Liechtenstein i haven. Allerede ved billetkontor ved indgangen kan man opleve stedets natur: ikke bare en botanisk have, men en ægte "verdensprøve", et wunderkammer at udforske, en uventet rejse fuld af naturens skønhed og kunstnerisk biodiversitet . De tilstedeværende installationer, og de forskellige elementer inde i parken ligger geografisk, periode- og tidsmæssigt meget langt fra hinanden. Tibetanske repræsentationer, buddhistiske symboler, statuer af hinduistisk kultur, hovedet af den babylonske gud Johannes, den kinesiske dør Torii, sameksisterer harmonisk med moderne installationer af Liechtenstein, Rodin, Keith Haring, Edgar Tezak, Erwin Novak, Susanne Smoegner og af selv samme Heller.
I en ånd af forskellige blandede kulturer og aktiviteter, er haven også vært for workshops baseret på bæredygtighed, gartnerkurser, teknisk-professionelle kurser samt specifikke botaniske udstillinger og midlertidige kunstudstillinger.
Nyttig info:
Den botaniske have er beliggende i centrum af Gardone Riviera, og er let tilgængelig fra byens havn med fem minutters gang op ad bakke. Der er en stor parkeringsplads udenfor. Hunde er velkomne!